Klubnyheder

Nyhedsbrev - generalforsamling 2021!

14. juni 2021, 15.43

Kære alle medlemmer. 


På vores generalforsamlingen tirsdag d. 08.06 blev det vedtaget at vores moderklub ændrer navn fra 'Børnebasket København' til 'Hovedstadens Basketball Fællesskab'. 


Baggrunden for navneændringen skyldes følgende:


1) at vores interessenter (Københavns Kommune, DBBF mf.) har svært ved at skelne mellem vores forening og Børnebasketfonden som er to uafhængige organisationer, og det er derfor vigtigt at vores interessenter ikke opfatter de to organisationer som en og samme.

 

2) Vi har fået en del henvendelser fra senior spillere (+18) det sidste stykke tid som ønsker at starte hold, og denne målgruppe vil vi gerne forsøge at omfavne. Hvilket det nye navn bedre inkluderer (denne målgruppe er en målgruppe som træner senere end vores ungdomshold, derfor ser vi ikke at det vil tage haltid fra vores nuværende ungdomshold men tværtimod bidrage positivt til vores udvikling). 


3) Det blev også vedtaget at vores kontingent stiger med 50 kr. Stigningen skyldes bl.a. at vi gerne vil højne kvaliteten, sikre at vi kan opretholde vores aktivitetsniveau samt kunne fortsætte vores vækst. For at kunne opnå dette, har bestyrelsen valgt og ansatte en medarbejder mere efter sommer som bl.a. skal være med til og sikre at vi kan indfri disse mål.

På trods af stigningen har vi fortsat et af de laveste kontingenter i hovedstadsområdet. 


Referatet fra vores møde, kan findes på vores hjemmeside:

https://www.bornebasketkbh.dk/... 


4) Derudover skal vi byde tre kompetente ansigter velkommen i bestyrelsen: 

  • Christian Vinter indtræder i bestyrelsen og skal være med til at sikre den positive udvikling for basket i Valby
  • John Hand indtræder i bestyrelsen og skal være med til at sikre forældre engagementet på Østerbro
  • Adonis Gomez indtræder i bestyrelsen og skal være med til at udvikle og faciliteter vores aktiviteter.


Vi takker alle for en god og noget alternativt sæson! Vi glæder os vildt meget til at komme igang med den nye- og forhåbentlig mere normale sæson efter sommer. 


Hvis nogle ønsker at inkluderer sig i vores forening, så tag endelig kontakt. Vi skal bl.a. bruge holdledere til de mange hold vi har. Denne opgave er en meget lille og overskuelig opgave. Derudover forsøger vi at etablere forældre styregrupper på henholdsvis Vesterbro, Amagerbro og Østerbro. Hvis du ønsker at indtræde i styregruppen, så sig endelig til. 


Mvh Jens Erik Nielsen

Formand, Hovedstadens Basketball Fællesskab